Hjem Aktiviteter Kurs Bakgrunn Historie Artikler Linker Bildegalleri Kontakt oss

Tangotanker eller Tanker Om Tango
(Uddrag fra artikel jeg skrev til dansk tangoblad for noen år siden)   

Den intellektuelle, eller akademiske vinkel, jeg oplever nogen tager til tango når de skal lære dansen, er måske en naturlig ting i vore dages europæiske, uddannede tilgang til næsten alle fænomener. Mystikken skal udforskes, og logisk forklares. Og mystik er der masser af i tango. Men jeg synes mystikken skal bevares uberørt i netop dette "fænomen". Dansen kan ikke forklares, for tango findes først når to mennesker beslutter sig for at danse sammen til den særlige musik, og i dét øjeblik opstår den magiske situation, hvor dette par fortolker øjeblikkets musik, hinanden, situationen, verden... Så vil man forsøge at forklare tangoen, må man fortolke en fortolkning af en fortolkning! For musikken er jo også en fortolkning. Hvad er der så tilbage at forklare eller forstå??

Skal man alligevel tale om intelligens, så må det (i min terminologi) være kroppens intelligens. Så kan jeg være med, for jeg kan selvfølgelig godt mærke min egen krops fascination af dette komplekse univers. Denne kasten sig ud i tangoens verden af nydelse og improvisation, som pirrer og udfordrer min krop og dens forsøg på at forstå og fastholde øjeblikkkets energifyldte tilfredsstillelse. Denne pumpen af adrenalin, og dette samspil med et andet menneske, som ikke skal forstås (altså samspillet...). Og hver gang er det nyt og originalt. Hver eneste dans er kun nu, og kommer aldrig tilbage. Lige så stor smerte der er i denne erkendelse, lige så stor er glæden og forventningen om den næste dans. Deri synes jeg noget af tangoens sjæl er.

At to mennesker (som måske ikke engang kender hinanden) kan fortælle hinanden og sig selv så meget. Næsten sammensmeltet til een organisme, der alligevel består af komplementære energier (mand og kvinde), som indgår i et samspil og modspil, udtrykker kærlighed eller had, lyst eller ulyst. Som ikke ved, hvad det næste øjeblik vil bringe, og nyder denne uvished. Hvad kan det sammenlignes med, andet end, ja, selve livet? Nåja, det er måske store ord, men hvorfor ikke? Hvis jeg skal forsøge at forklare tangoen, så bliver jeg altid fuldstændig svimmel af uformåenhed. Selvfølgelig må jeg, når jeg underviser, prøve at videregive nogle tekniske detaljer, og fremfor alt glæden, spændingen, kommunikationen, men det er jo kun brikker i et puslespil, som folk så selv må samle, og finde mening i. Problemet er bare, at alle de sidste brikker mangler, og aldrig vil blive fundet! Og mit og dit puslespil har hverken samme motiv eller samme brikker. Dén "ulogik" er vanskelig at forstå og erkende, og næsten umulig at formidle. Heldigvis er der, i søgenen efter flere brikker, mange store, smukke oplevelser, som gør det værd at blive ved.

Hvad jeg vil sige er: lad være med at forsøge at forstå tangoen bare med "hovedet". Den kan ikke forstås, for hvis man forstod tangoen, forstod man også forholdet mellem kvinde og mand, med al dets kompleksitet, og hvem vil dog påstå at forstå det til fulde? Prøv istedet at kaste dig tankeløst ud i en dans, og vær vidne til alt det som sker, og vær tilfreds, selvom I "kun" danser basistrin. Lad kroppen arbejde med det i et tempo, som giver plads til oplevelsen, og levn fremfor alt plads til uvisheden og nyd den. Alting kan pludselig forandre sig med den næste dansepartner til det næste bal!